Herunder kan du se et udpluk af nogle af de historier, jeg har lavet. God læsning.
"Med alle de kilometer kystlinje, som vi har i Danmark, så burde spisetang være lige så almindeligt som at spise fisk. Det bliver det også med tiden, tror jeg,” siger Claus Marcussen, der stiftede Dansk Tang i 2016.
Tidsånden er til tang
Laust Jordal - Food&Drink 12/2018
Tang som fødevare er noget vi i Danmark mest kender fra det asiatiske køkken. Med nøgleordet bæredygtighed viser tidsånden sig imidlertid moden til at se på den danske tang som en uudnyttet ressource med stort potentiale. Vi har snakket med madentreprenøren Claus Marcussen fra Dansk Tang
“Skal I to ikke smage?” spørger Claus Marcussen to forbipasserende mænd. Det er fredag eftermiddag i Torvehallerne i København, og hallen er propfuld af sultne, nysgerrige madinteresserede.
“Hvad har du?” spørger den ene mand med en anelse skepsis i stemmen.
“Jeg har en hel masse”, siger Claus Marcussen. “Jeg har forskellige slags tørret tang, tangolie, tangpesto, tang-øl, tangsalt…”
De to mænd prøver begge en bid af den tørrede blæretang, som de skyller ned med en smagsprøve af Claus Marcussens tang-øl.
Claus Marcussen er direktør i virksomheden Dansk Tang, der er baseret i Nykøbing Sjælland i Odsherred. Han er i dag i Torvehallerne for at dele smagsprøver ud og udbrede kendskabet til tang som fødevare. Firmaet Dansk Tang har eksisteret siden 2016, og er en ud af en håndfuld virksomheder i Danmark, der eksperimenterer med at høste og producere danske tangprodukter til fødevarebranchen og forbrugermarkedet. Det synes måske at være en nichemarked, men Claus Marcussen mener, at danskerne er ved at få øjnene op for tang fra de danske bugter.
Blæretang er én af 15 forskellige tangarter, der vokser vildt i de danske farvande. Dansk Tang leverer den frisk til restauranterne eller sælger den tørret til helsebutikkerne.
“Vi oplever en stor interesse for tang. Vi leverer både til helsekostforretninger og michelinrestauranter. Det er noget, der er meget oppe i tiden, så vi mærker en stor efterspørgsel” siger Claus Marcussen.
Tang til michelinstjernerne
Tang, der ifølge historikere tidligere har været en udbredt spise i Norden, men som nu i Danmark nok mest er kendt fra det asiatiske køkken, har fanget den Ny Nordiske bølges interesse.
“For omkring et år siden, da jeg var på ferie i Grækenland, ringede telefonen, og der var en der sagde, ‘det er fra Noma’. Først troede jeg det var fis, men den var god nok. De havde hørt om os, og ville gerne vide, om vi kunne levere frisk tang,” fortæller Claus Marcussen.
I dag leverer Claus Marcussen tang fra farvandene omkring Odsherred til flere kendte restauranter i København. To gange om ugen kører en bil til byen med tang, der er høstet maks 24 timer inden. Det garanterer Claus Marcussen, selvom det godt kan være vanskeligt i et land som Danmark, hvor vejret spiller en stor rolle for høsten.
“Når vi høster, foregår det med waders og erhvervsdykkere. Noget høstes helt nede på 11 meters dybde. Det betyder, at vejret har stor indflydelse. Hvis det blæser kan vi ikke høste, eller hvis vi har en måned ligesom marts i år, hvor der var is på vandet. Det er de fleste restauranter heldigvis vant til. Det er jo det samme med frisk fisk,” siger Claus Marcussen.
Spændende projekt
Blandt aftagerne af Claus Marcussens friske tang, finder vi en anden Claus. Det er michelinkokken Claus Henriksen fra Dragsholm Slot i Odsherred, der som stor fortaler for brug af egnens lokale råvarer i kogekunsten, har været med til at udvikle nogle af Dansk Tangs produkter.
Claus Henriksen har været køkkenchef på Dragsholm Slot siden 2008. Sidste år modtog slottets restaurant en michelin-stjerne.
“Jeg ser tang som et enormt spændende projekt. Det er en professionel udfordring at finde måder at bruge de her råvarer på. Vi har omkring 15 forskellige tangarter i fjordene heromkring, der alle kan spises. Ligesom med andre grøntsager er der forskellige sæsoner, hvor nogle tangarter er bedre end andre,” fortæller Claus Henriksen og fortsætter:
“Jeg synes, det er sjovt at gå og finde ud af hvilke smage og teksturer, der passer sammen.”
Claus Henriksen bruger blandt andet tang i sin mad som en friteret snack, som pynt og som base for saucer. Tang er altså en råvare, der vinder indpas blandt landets finere restauranter, men hvordan får man som madentreprenør udbredt afgrøden til den bredere danske befolkning? Til det siger Claus Henriksen:
“Tang skal være tilgængeligt for folk. Det må ikke være noget mystisk. Folk spiser det, de kender og er vant til,” siger Claus Henriksen.
Tang i tidsånden
Claus Marcussen er enig med Henriksen i, at udbredelsen af tang som fødevare handler om oplysning. Det er blandt andet derfor, at han tager ud og uddeler smagsprøver og præsenterer sine varer. Han peger på, at efterspørgslen på tangen nok skal findes i tidsånden.
“I artikler i aviser og blade får vi hele tiden at vide, at vi skal spise mindre kød, at vi skal være mere bæredygtige i vores landbrug. Der viser tang sig som et godt alternativ. Det har en masse gode næringsstoffer, og det kan høstes meget bæredygtigt,” siger Claus Marcussen.
Han anslår at virksomheden i dag kan høste mellem 250 og 500 kg. tang om dagen, hvis betingelserne er i orden. Tangen bliver høstet ligesom, når man klipper krydderurter: Den bliver klippet lige over vækstlaget, så den kan blive ved med at skyde.
“På den måde sikrer vi, at der bliver ved med at være tang, samtidig med at vi er med til at rense vandet for næringsstoffer. Det er når tangen gror friske skud, at den optager mest næring fra vandet. På den måde kan vi også hjælpe miljøet,” siger Claus Marcussen.
En simpel måde at spise tang på: Friteret søl med friskrørt urtemayonnaise. Søl har fået kælenavnet “havets bacon,” fordi den har en kraftig umami smag, og bliver meget sprød, når den friteres.
Svensk luksus spiller på historien i det gamle konservatorium
På Hotel Nobis København er sammensmeltningen mellem moderne design og klassisk arkitektur en del af konceptet. Alle hotellets badeværelser er beklædt med Bardiglio Nuvolato-marmor. “Luksus behøver ikke nødvendigvis være dyrt. Det skal være smagfuldt,” siger hoteldirektør William Bley.
Ord & Billeder: Laust Jordal
Når Hotel Nobis vælger en location, skal bygningen fortælle en historie. Derfor har den svenske hotelkæde i København valgt den bygning, som engang husede Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
Bag facaden på den 115 år gamle bygning midt i København gemmer sig årtiers musikalsk historie. Fra dengang det var hjemsted for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Her blev utallige elever gennem tiden uddannet inden for det bedste af klassisk musik, og hvert lokale genlød af harmoniske toner.
I dag huser bygningen Hotel Nobis. Den svenske hotelkæde, der kom til Danmark sidste år.
“Vi er meget glade for den gamle bygning og taknemmelige for at få lov til at indrette og bevare den med den respekt, den fortjener,” siger William Bley, der tager imod inde bag den gamle facade, hvor de oprindelige døre skiftet er ud med et moderne glasparti.
Hotellet har alt efter sæson mellem 30 og 50 ansatte. William Bleys arbejde handler om at involvere alle medarbejdere i hotellets fælles formål. “Medarbejderne skal vide, hvorfor de gør det, de gør. Alle er en del af hotellet - en del af den samme familie,” siger han.
Med design i fokus
William Bley er direktør for Hotel Nobis København. Iført mørkt jakkesæt og en Mac under armen fører han an op ad hotellets brede marmortrappe, der ser ud som for hundrede år siden. Alt ved indretningen bærer præg af sammensmeltning af moderne og klassisk design. Lige fra den forgyldte stuk i master-suiten til Kaj Bojesen-figurerne på hylderne og foyerens Irain By Blackbox-lamper.“I vores indretning henvender vi os til den designbevidste kunde, der lægger mærke til de små detaljer, og som sætter pris på luksus. Vi sælger ikke bare en nats søvn, men en oplevelse,“ fortæller William Bley.
Før åbningen af hotellet i København fungerede William Bley som tovholder på istandsættelsen og pendlede ofte mellem København og Stockholm, hvor han boede. Da hotellet kort efter åbningen stod uden direktør, blev William Bley tilbudt stillingen og han endte med at bosætte sig i København permanent.
Ny indretning i gamle rammer
Konservatoriebygningen blev under ombygningen skrællet ned til gulv og vægge indvendigt. Herefter er næsten alt blevet istandsat og indrettet af den svenske stjernearkitekt Gert Wingårdh. Men istandsættelsen af så gammel en bygning foregår ikke problemfrit.
“Når man bygger så gammelt et hus op fra bunden, kommer VVS og teknik til at være et helt projekt i sig selv. Det er en stor udfordring at fylde moderne bekvemmeligheder ind i så gamle rum,” siger William Bley. Da man for eksempel byggede badeværelserne, måtte man ud i at specialdesigne nogle helt særlige afløb for at få det til at passe med bygningens rør.
Hotellets restaurant, Restaurant Niels, er drevet af Casper Sundin, der tidligere har arbejdet på både Søllerød Kro og Kadeau.
Kæde med fokus på historie
Hotellet i København er Nobis Hospitality Group’s første hotel i Danmark – det sjette Nobis-hotel i alt. Kæden, der er ejet af den svensk-italienske entreprenør Alessandro Catenacci, tæller fem hoteller på prominente adresser i Stockholm, og har endnu flere på vej.
“Sandro er en umiddelbar mand,” fortæller William Bley om hotelejeren. ”Hvis han får følelser for en bygning og kan se et hotel i den, åbner han et. Det var tilfældet med bygningen her”.
Hotellets største suite ligger i konservatoriets gamle koncertsal. En overnatning her koster 25.000 kr.
Det er ikke første gang ejeren Alessandro Catenacci forelsker sig i en bygning med en god historie. Nobis’ største hotel ligger i Stockholm i en bygning, der tidligere husede Kreditbanken. I 1973 var banken scene for Norrmalmstorgdramaet – en gidseltagning, der senere skulle lægge navn til det psykologiske fænomen ’Stockholmsyndrom’.“Vores hoteller behøver selvfølgelig ikke at have så dramatiske historier, men det er en vigtig del af konceptet, at rammerne indeholder en fortælling. Noget der giver hotellet personlighed,” siger William Bley, der har været i Nobis siden 2010.
Hotel direktør William Bley har været ansat i Nobis-koncernen siden 2010, hvor han startede som bellboy.
Konkurrence i luksusklassen
Kædens fokus på den designbevidste gæst og hotellets unikke personlighed er noget af det, der skal adskille Hotel Nobis København fra byens andre luksushoteller, fortæller William Bley. Selv om det betyder, at hotellet må gå på kompromis på andre parametre.“Vi kan ikke tilbyde store konferencefaciliteter, som konkurrenterne ellers kan. Det har vi ikke plads til i det gamle hus. Vi har tre konferencerum, der hver kan have ti personer, så det, vi kan tilbyde, er eksklusive og intime møder,” siger William Bley.
Han mener, at den svenske kæde som ny spiller kan ruske op i markedet for upscale-hoteller i København.“Jeg vil gerne gøre hotellet til et landmark i København. Når folk siger, at de skal rejse til København, og de bliver spurgt om, hvor de skal bo, skal de svare ‘Hotel Nobis – självklart, siger han.
Kommende domsdatabase skaber statslige arbejdspladser på Bornholm
Der er kommet nye beboere på anden sal i retsbygningen i Rønne på Bornholm. Etagen, der indtil slutningen af 2016 husede en samling af museumsgenstande fra omkring 2. verdenskrig, er blevet inddraget til kontor for den nye Anonymiseringsenhed. En enhed, der bliver driftsenhed for den kommende nationale Domsdatabase, som Domstolsstyrelsen har under udvikling. Oprettelsen af enheden betyder, at Retten på Bornholm fra starten af året har kunnet ansætte foreløbigt fire nye HK’ere.
Ord & Billeder: Laust Jordal
Oprettelsen af en ny domsdatabase betyder, at Retten på Bornholm i år har kunnet ansætte fire nye medarbejdere til at arbejde i den såkaldte Anonymiseringsenhed.
Læs hele artiklen her.
Når Domsdatabasen er færdig senest i 2019 skal den være offentlighedens mulighed for netadgang til domme afsagt i hele Danmark. Det vil være muligt, at læse retternes anonymiserede domme i civile sager samt udvalgte straffesager med bred offentlig interesse. Der er altså tale om en masse data, der skal gøres tilgængelig for offentligheden, og derfor er det vigtigt med en Anonymiseringsenhed, der sørger for at personfølsomme oplysninger ikke slipper ud.
53-årige Tina Kure er en af de nyeste i teamet. Hun har været ansat i snart fem måneder. For hende betyder den nyoprettede stilling at hun turde tage springet og forlade sit gamle job. Hun stod til at miste sit job som led i en kommende fyringsrunde på sin tidligere arbejdsplads på grund af et tabt udbud. Så da Retten på Bornholm i december opslog fire nye jobs, besluttede hun sig hurtigt for at ansøge.
For Maiken Lindberg Kofoed er det allervigtigste ved den nye arbejdsplads, at det bliver en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives med arbejdet.“Det, der er vigtigt for os er, at vi kan få lov til at lave nogle spændende jobs, så der er nogle bornholmere, der kan få et godt arbejdsliv. Vi vil gerne være et udfordrende, sjovt og spændende sted at være,” siger Maiken Lindberg Kofoed.
Natteravne skaber tryghed i Slangerup
Ord & Billeder: Laust Jordal
Foreningen Natteravnene har været til stede i Slangerup i snart et halvt år. Deres tilstedeværelse på byens gader i weekenden har giver øget tryghed for byens beboere - både for voksne og unge.
Læs hele artiklen her.
Signe Barslev, Kim Grønholt og Kim Kanstrup er frivillige Natteravne i Slangerup. En regnvåd fredag aften i oktober er de på patrulje på Slangerups villaveje. De gør det for at skabe tryghed i byen.
Da gruppen i Slangerup blev oprettet i juni, var det efter noget tid med problemer med unge i nattelivet. Offentlige institutioner havde været udsat for hærværk, der blev kastet med kanonslag, og unge på knallert kørte stærkt på villavejene. Det gjorde, at en gruppe lokale valgte at gå sammen om at få indført Natteravnene i byen. Gruppen tog fat i de etablerede Natteravne i Stenløse, hvor de kunne få hjælp til at stable en forening på benene.
“Vi kan hjælpe unge, hvis de kommer til os. Hvis de har det dårligt, eller er blevet væk fra deres venner. Vi kan hjælpe med at få kontakt til politiet eller en læge, siger Signe Barslev og fortsætter med et smil:
Vi kan også uddele bolcher, hvis der er nogen, der har brug for det. Men vi kan ikke gribe ind, hvis der slagsmål eller sådan noget. Vi må ikke blande os. Hvis vi ser det, skal vi ringe til politiet eller kommunens gadeteam. Andet har vi ikke beføjelser til. Vi er ikke et vagtværn.”
Det er ikke kun i Slangerup, at Natteravnene bidrager til et mere trygt natteliv. Organisationen patruljerer over hele landet. I 2013 udgav KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning en rapport, der pegede på, at Natteravnenes indsats har en gavnlig effekt i lokalområder i hele landet. I rapporten svarer Natteravnenes tryghedsskabende effekt for de unge til den effekt, det giver at have en god ven med sig i byen. Ifølge rapporten kan man til gengæld ikke med sikkerhed se, at kriminaliteten falder i de områder, hvor Natteravnene går. De frivillige i de gule frakkers værdi er primært at skabe tryghed.